Go to main content
Vi søger en

Servicechef med høje ambitioner

Vi har brug for en udfarende servicechef, der med sit drive kan bygge bro mellem serviceorganisationen og vores kunder

Hos Vibocold har vi brug for en stærk servicechef med både et kommercielt og teknisk mindset, som kan bidrage til den fortsatte udvikling i serviceafdelingen. Du får ansvar for en velfungerende serviceafdeling, der i dag servicerer og reparerer temperaturregulerende løsninger til køl, frys og varme.

Som person er du god til kommunikation, energisk og trives med at vi stiller krav til hinanden. Du befinder dig godt med at have ansvar for helheden samtidig med at du er den udfarende kraft.

Du skal kunne begå dig i en organisation med en meget kompleks kundeplatform, der servicerer mange forskellige kundetyper, hvor hovedparten af vores kunder er detailhandel og fødevareproducenter. Vibocold er unik på den måde at have en utrolig bred produkt-palette, så du skal kunne favne kompleksiteten.

Med reference til CTO Karsten Fiil får du fuldt ansvar for serviceafdelingen, der består af 31 medarbejdere, som omfatter service, reparation, planlægning og teknisk support. Du vil få en alsidig teknisk, kommerciel og ledelsesmæssig spændende hverdag, hvor du behændigt jonglerer rundt mellem den tætte daglige dialog med dine medarbejdere og dine besøg ude hos vores kunder for at sikre at Vibocold er den foretrukne samarbejdspartner.

Du har øje for de små hasteopgaver og evner samtidig at udbygge koncepter og prissætninger (SLA).

Dine ansvarsområder

  • Ledelse af serviceafdelingen, servicekoordinatorer og teknisk support
  • P/L for serviceafdeling
  • Salg af serviceaftaler
  • Fakturering af ydelser og reservedele
  • SLA - udbygning af koncepter og prissætning
  • Automation backoffice (systemer/processer)
  • Reklamationer
     

Dine kvalifikationer og erfaring:

  • Har ledelseserfaring med fokus på at motivere dine medarbejdere og skabe et fællesskab og en fælles forståelse.
  • Har et kommercielt mindset, og trives med at sætte ambitiøse mål - og nå dem!
  • At du er god til at kommunikere og kan tale med folk på alle niveauer.
  • At du trives i et til tider hektisk miljø, hvor der er rigtig mange bolde i luften, og hvor det ofte er nødvendigt at skifte retning og navigere udenom udfordringer.
  • Erfaring med at videreudvikle og forbedre processer, systemer og værktøjer i relation til lagerfunktionen.
  • Har erfaring med MS Office, servicesystemer og ERP-systemer, gerne Dynamics AX.
  • Relevant teknisk uddannelse, måske suppleret med ledelsesmæssig- og økonomisk uddannelse. Gerne med 5 års erfaring fra en lignende funktion.
  • Din erfaring kan komme fra service af eksempelvis; køl, truck, kraner, rengøringsmaskiner eller andre brancher hvor der er stor volumen og kompleksitet.

 
Vi tilbyder

Du får en udfordrende og travl hverdag med service af markedets stærkeste sortiment og brands. Vi sammensætter en attraktiv pakke for den rette person.

 

Lyder det som noget for dig, så søg via linket her på siden.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Headhunter Thomas Aagaard på 23 73 39 13.

Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse: Snarest muligt  

Søg her!
Close
Sign in

If you are not already a customer with us, you can sign up as a customer by clicking on this link